Kærlighed

På min rejse rundt i verden på over 40 dage, hvor mange destinationer opleves og passeres, tænker jeg ofte på kærlighed. Når jeg ser familier på ferie, ægtepar på bryllupsrejse, venner på tur i deres sejlbåd, er det nemt at forstå kærlighed. Der hvor det bliver svært, er når jeg sætter det ind i en større sammenhæng, som fx kærlighed til livet, til sit selv, for sit selv og til andre. Det vil for mig nok altid være et mysterium, hvilket gør det til et fantastisk fænomen at filosofere over. Lad mig straks her gøre det klart, at jeg i det næste ikke vil sætte fokus på mit kærlighedsliv, men nærmere en forundring over hvad kærlighed er og gør ved os også mig.

Hvad er meningen med kærlighed?

Kærlighed er en af de syv kristne dyder, som er sammensat af teologiske og kardinale dyder. Tro og håb udgør sammen med kærlighed, de tre teologiske dyder, hvor formålet er at forbinde mennesker til Gud og deres næste. De fire kardinale dyder er klogskab, retfærdighed, mådehold og mod, som stammer fra klassisk græsk filosofi. Kærlighed er den vigtigste af de teologiske dyder, og hæfter sig til uselvisk kærlighed til Gud og medmennesker og indeholder næstekærlighed, barmhjertighed og viljen til at elske andre, som Gud elsker dem. For mange mennesker er netop disse ord meningen med kærlighed, hvilket heller ikke vil være forkert at mene, men jeg vil prøve at folde fænomenet kærlighed ud, ved at forstå det som et nærværende og grundlæggende stof i de kardinale dyder fra den græske filosofi, hvorved vi kan se kærlighed som styrende for at handle moralsk, etisk retfærdigt og medmenneskeligt.

Platon (ca. 427 f.kr.- 347 f.kr.) har i værket ”Symposion” også kendt som ”Drikkegildet”, præsenteret en række taler om kærligheden (Eros'), hvor den ikke blot forstås som fysisk tiltrækning, men en drivkræft efter noget højere. Platon så kærlighedens udvikling som en proces, hvor det starter fra den fysiske verden, og med tiden udvikles til den intellektuelle og metafysiske. Denne udvikling af eros viser en fundamental kraft, der driver mennesker mod selvforståelse, visdom og åndelig oplysning. Hos Platon kan vi altså forstå, at kærlighed starter med et begær efter fysisk skønhed og mere eller mindre udvikles til kærlighed, hvor sjælen forelskes i det, som ligger bag al skønhed. Det giver som sådan fin mening, at man forelskes i en smuk person, som begæret nu engang tiltrækkes af og i den perfekte verden er det gensidigt, og kærligheden kan blomstre til noget evigt og uforanderligt. Jeg kan forestille mig, at kærligheden havde bedre vilkår for at finde sin rette vej i livet, på den tid hvor Platon levede. Siden da er skønheden tusinddoblet og her mener jeg ikke kun den fysiske skønhed, men i alle aspekter af livet. Er kærligheden og søgen efter det gode og det skønne på vej i den forkerte retning? Vi ser at materialistisk skønhed, hvor magt, biler, tøj, huse og social status, har fået plads i menneskets fascination. Det videnskabelige for produktion, forskning, prestige og titler, hvor det skønne opleves i anerkendelsen for viden og opdagelsen af den ”virkelige” sandhed. Kærligheden har derfor anderledes vilkår i dag, og måske derfor kan udviklingen for mange ikke komme meget længere end til de første stadier, før den starter forfra i et nyt begær efter materialistisk, videnskabeligt eller fysisk skønhed. Et spørgsmål til eftertanke: Hvis kærlighed er vores drivkræft til at skabe det gode, hvad vil da de manglende stadier betyde for mennesket?

Den nulevende franske filosof Alain Badiou (1937), skriver ”Det elskende subjekts erfaring, der er kærlighedens stof, udgør ikke nogen viden, om kærligheden”. Jeg forstår det således, at mennesket skal gøre sig sine erfaringer med kærlighedens stof, som hos Badiou handler om kendskabet til tankernes kraft. Tænkningens kraft kan vi formegentlig alle sætte os ind i, hvordan tanken kan forvandle stemningen omkring en person, et sted, eller en bestemt situation ved, på ganske kort tid, at skabe det som Badiou kalder ”sandheden om ikke-forbindelsen”. For at kærligheden kan udvikle sig, som i Platons forståelse, mener Badiou at lidenskabens patos som sex, død, jalousi og vildfarelse, skal holdes på afstand, for derved kan dens logik træde frem for tankernes kraft. Vi gør os alle erfaringer i livet også med kærligheden, og tankerne vi erfarer, er ikke nogen sand viden om kærlighed. Det er sandheden i den proces man er i, der giver meningen med og viden om kærligheden. Accepten af og forpligtelsen til forskelligheden, er afgørende for processen mod et fælles liv og skabelsen af en ny virkelighed, hvor to perspektiver eksisterer i en fælles erkendelse af verden. Badiou kommer altså med et moderne bud på, hvordan kærligheden kan udvikle sig, trods de mange risici og usikkerheder der er forbundet med netop dette. Jeg er især blevet forundret over tænkningens kraft og dens subjektivt destruktive måde, at holde kærligheden i skak på. Jeg har helt utrolig mange tanker i den forbindelse, helt fra ungdommens mange forelskelser indtil for ganske nyligt, hvor erfaringer fra tidligere følelser og oplevelser i kærlighedens tegn, har fyldt ekstremt meget og tilladt mange uhensigtsmæssige følelser og handlinger at springe frem. Med henvisning tilbage til de fire kardinale dyder, så må jeg, set ud fra et kærlighedsperspektiv, erkende min manglende evne til at tænke, føle og handle som jeg bør, ifølge dyderne. Eftersom jeg meget gerne vil leve et balanceret og kærlighedsfyldt liv, med omtanke for mig selv og andre, så vil jeg kaste mig ud i at forstå dyderne og på den måde langsomt tillære mig en bedre tilgang til kærlighed. For det er, ifølge den gamle græske filosofi, gennem kærligheden at man lærer at handle i en moralsk og medmenneskelig måde. 

Klogskab (Evnen til at træffe fornuftige beslutninger)

At kunne handle fornuftigt er en praktisk visdom, der bygger på moralteoretiske principper i den virkelige verden. Med dyden klogskab skal man besidde evnen til at vurdere, hvad der i en given situation er mest fornuftigt at gøre, men ikke kun ud fra en subjektiv holdning, men derimod fra vurderingen af, hvad der bedst tjener det gode.

Retfærdighed (Retfærdig behandling af andre)

Retfærdighed er moralens og lovens krav om, at vi behandler andre med respekt, fairness og ærlighed uanset baggrund og status. Retfærdighed ses fra det sted, hvor alle mennesker er lige og bør behandles derefter. Loven og moralen sikrer, at enhver person får hvad der retmæssigt tilkommer dem. Man kan diskutere, hvorvidt dyden påvirkes af flertallet for hvad loven defineres som, eller moralen for den sags skyld. Jeg tillader mig derfor at gå fra et vi til et jeg, da den retfærdige behandling af andre nødvendigvis starter hos det enkelte individ.

Mådehold (Finde balance og moderation)

At have kontrol over sine dybeste lyster, stærkeste impulser og mest eftertragtede ønsker, er dyden mådehold. Det handler om evnen til at balancere i alt hvad vi gør, således vi holdes fra ekstremiteter som overforbrug, misbrug og uansvarlighed. Velsagtens nutidens sværeste dyd at efterleve, med tanke på begærets mange muligheder og de konstante impulser vores følelsesliv udsættes for. Måske netop derfor giver det mening at finde balancen igen, tage kampen op og lade fornuften dominere, fremfor begær og følelse.

Mod (Fastholde det gode)

Når svære tider kræver styrke og standhaftighed, er det modet som skal få en til at møde frygten, lidelsen og modgangen uden at undvige udfordringen. Det indebærer at der holdes fast i moralske principper for at bevare det gode. Mod handler altså om, at det gode skal sejre, og at man må tage chancer og løbe risici, men også ofre sig selv og sin egen succes for at det gode kan træde frem. Det kræver mod at være sig selv, elske sig selv og tro på sig selv, men peger også udadtil, da modet kræves i mødet med andre og stå op for retfærdighed og det sande. 

Efter denne korte udfoldelse af de kardinale dyder, kan jeg få øje på mange udviklingspunkter og flere udfordringer, som både er indadvendt og udadvendt. Jeg vil lade mig inspirere af Jean-Paul Sartres (1905–1980), tanker om kærligheden, når den testes, som han beskriver således:

”En uundgåelig svingning mellem sadisme (tvinge den anden til en i-sig-væren) og masochisme (gøre sig selv til en i-sig-væren for den anden)”.

I Sartres verden var kærlighed dømt til at være konfliktfyldt, da begge parter ønsker at være elsket som den person de er og samtidig bevare sin frihed. Sadisme og masochisme bruges for at beskrive dynamikkerne i kærlighedsrelationerne. Læseren må tage til takke med denne korte introduktion til Sartres syn på kærlighed, for jeg vil her forfølge sammenhængen, som jeg mener kan have en betydning for forståelsen. Når kærligheden opstår forholder man sig til en anden med sig selv, her kan jeg få øje på Sartres pointe med, at der opstår svingninger i at ville tilpasse sig (masochisme) og/eller at få tilpasset den anden til en selv (sadisme). Det kan gå mere eller mindre vellykket for en stund, men i sidste ende er ønsket om friheden, det som spænder ben for kærligheden. Badiou er ikke langt fra Sartres tanker, idet han siger ”Det er egoismen, der er kærlighedens fjende - ikke rivalen”. Det er velsagtens derfor Badiou kommer ind på det essentielle ved accept og forpligtelse til forskelligheden. Endnu et spørgsmål til eftertanke. Hvis vi aldrig slipper af med os selv og derved ønsket om frihed, hvad har da ubalance af betydning for familier i fremtiden?

Livet er lykkeligvis fyldt med kærlighed og vores egen danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855), har skrevet rigtig meget klogt og meningsfuldt om kærlighed. Da jeg nærmer mig afrundingen, vil jeg begrænse mig til hans meget relevante tanker om den ubetingede kærlighed, der gives til ens børn. Kierkegaard udtrykker det nødvendige i, at børn oplever en balance i kærligheden, idet både overdrevent og underdrevet kærlighed kan hæmme barnets eksistentielle udvikling og autonomi, som er afgørende for at blive et selvstændigt individ. Ligeledes skriver Kierkegaard, at den kærlighed forældre giver til sine børn, aldrig kan gengældes i samme omfang. Det skal forstås som næstekærlighed i praksis og derved rækker ud over egoistiske forventninger om belønning. Jeg tillader mig at stoppe op her, fordi jeg bliver fanget i en forundring over, om der i dag er så meget fokus på kærlighed til ens børn, at man overdriver sine handlinger. Det kan fx være ved at handle på børnenes vegne i en konflikt, eller helt ukritisk tage og forsvare barnets oplevelse af noget som er svært, eller uden sands for rimelighed understøtte og i mange tilfælde give efter for barnets behov eller krav. Her skygger kærligheden for barnets bedste, hvis vi skal følge Kierkegaard og måske kan der i en vis udstrækning her tales om, at der forventes en form for belønning retur. 

Jeg tænker naturligvis meget på mine to børn, når jeg er så langt fra dem, jeg savner dem og håber de klarer sig på egen hånd, selvfølgelig med de gode mennesker der er omkring dem, der hvor de er. Det har givet mig anledning til at se tilbage på en tid med succeser og fiaskoer i forældrerollen, hvilket nok ikke kan undgås for nogen, selvom man prøver sit bedste. Jeg har både handlet med overdrevent og underdrevet kærlighed, i bedste mening selvfølgelig og i det håb, at det ville danne dem til stærke selvstændige individer, med sunde værdier, samt god moral og etisk sans. Det er jo ikke så lidt at skulle leve op til, både for dem og for mit eget selvbillede som forælder, hvorfor jeg med tanke på Kierkegaard, vil lade mig inspirere til og tænke over, at tage ansvar for min kærlighed og finde balancen, som understøtter deres muligheder for at udvikle deres egen eksistens.

Image

Afslutning

Her i Bangkok har der (desværre) været rig mulighed for at mærke og forstå dyderne på alle niveauer. I døgnets vågne timer, står der mennesker klar til at tilbyde deres service eller ydelse i alle afskygninger. Det er nærmest naturlov, at de skal tilbyde det, selvom jeg gør mig meget umage i, at ligne en der slet ikke vil købe hverken transport, tøj, massage, øl, euforiserende stoffer, ure eller intimitet og haster forbi, så holder de sig ikke tilbage, hvilket jeg i første omgang, følte var pågående og lidt irriterende, men fik mig også til at tænke på dyderne og altså herunder kærlighed.

Det er jo netop i sådanne situationer, hvor dyderne hos mig og alle andre som passerer, skal stå sin prøve, ved at træffe det mest rigtige og fornuftige valg, som tjener det gode bedst. At huske på at retfærdighed er for alle og jeg bør behandle dem jeg møder med respekt og fairness. Om de selv oplever retfærdighed i deres liv, skal jeg ikke kunne sige, men måden jeg tænker og handler på, kan jeg sørge for er retfærdigt efter mine moralske værdier. Mange her har virkelig svært ved mådehold, nogen kommer måske endda kun for netop ikke at have det. Her er meget tilladt, blandt andet blev hash lovliggjort i 2022, hvilket præger bybilledet en del, men selv det der ikke er lovligt, som prostitution håndhæves på ingen måde, hvilket også præger billedet og sætter stemningen for mange mennesker, både købende og sælgende. Nattelivet er virkelig en evig fest og det er svært ikke at lade sig rive med, men når jeg nu kigger tilbage på 11 dage i Bangkok, så er jeg ganske godt tilfreds med min evne til at lade fornuften dominere, og derved have en fin balance for min tid her. Der er ingen tvivl om, at især de sælgende, vil mene at jeg har været lidt kedelig. Det har krævet mod at møde situationerne, hvor dyderne afprøves. Jeg var ikke bange for at begæret og følelserne ville dominere, men jeg kunne derimod frygte, at træffe ufornuftige valg og blive mindre retfærdig overfor dem jeg mødte, altså dømme og kritisere deres adfærd og liv generelt. Der er da dage, hvor jeg er kommet hjem og følt mig frustreret over miljøet og kulturen, men det har som regel handlet om mig selv og mit eget håb eller ønske om, hvad der i stedet skulle være.

Undervejs i skriveriet dukkede en sætning op for mig, som jeg har brugt i forundringen over kærlighed og som højst sandsynligt har været en slags guideline for indholdet. Jeg håber at læseren ligesom jeg, vil bruge sætningen som afsæt for flere inspirerende og sågar filosofiske tanker.

Det gode er kærligheden og holdes af dyderne i evigt forbundne tråde.