Om mit selv og Eudaimonia

Siden jeg forlod Paris d. 12.08.2024, har jeg været i Nice, Monaco og er nu i den italienske havneby Genova. 

At være alene med sit selv, kræver store opgør mellem det bevidste og ubevidste.   

Når følelser og tanker krydser klinger, kan der opstå store gnister i form af usikkerhed og tvivl på den ene side og på den anden side kæmper modet og viljen for deres berettigelse. På denne rejse har jeg valgt at møde verden alene, forstået på den måde, at jeg skal beslutte alt ting selv, mærke efter og forsøge at vurderer, hvad der giver mening i nuet og det som kommer efter. Helt bevidst stilles jeg i situationer, hvor usikkerhed og tvivl i den grad blusser frem og hvor modet og viljen bliver sat på alvorlige prøvelser. Det er vanvittig spændende, men også en stor udfordring for mit selv, og en tid der trækker store veksler på den indre ro og balance. 

Da jeg skrev mit Masterspeciale i vinteren 2023, var jeg omkring ”Eudaimonia” og ”Hedonia”. En af de helt store årsager til denne rejse, er netop disse to fænomener. Hedonia refererer til selve oplevelsen af nydelse, hvilket jeg har været en del omkring i forrige indlæg. Eudaimonia står i kontrast til hedonia, hvor det handler om det meningsfulde, at udnytte sit potentiale og leve i en værdimæssig balance. Det er derfor oplagt at søge mod forundringen om hvad eudaimonia er eller kan være.

Hvad vil det sige at leve efter eudaimonia, et liv i personlig balance?

Jeg vender lige tilbage til første linje, hvor jeg skylder at folde sætningen ud, jeg mener den åbner op for nogle spændende refleksioner, derfor lod jeg den stå lidt for sig selv. Selvom Sigmund Freud (1856-1939), som anses for at være grundlæggeren af psykoanalysen og først introducerede det bevidste og det ubevidste, så har Carl Gustav Jung (1875-1961), der blev betragtet som en slags protegé af Freud, udviklet en teori med et bredere fokus og brugt det i hans arbejde med psykologiske typer. 

Jeg blev i foråret 2024 certificereret i JTI (Jungiansk Typeindeks), hvorefter jeg er blevet bekendt med mine egne præferencer, altså hvad jeg foretrækker at anvende i de fleste situationer. Det som for mig virker mest naturligt og jeg ”bare” gør uden den store eftertanke, kaldes de bevidste handlinger. Det ubevidste vil være det jeg bruger mindst og være i de situationer, hvor jeg føler mig på udebane så at sige. Det kommer blandt andet til udtryk, når jeg som ekstrovert mangler personer omkring mig til at dele mine tanker og ideer. Faktisk skal jeg overbevise mig selv om de fleste ting, har jeg husket det ene og det andet, skal jeg spise her eller der, hvad skal jeg lave i dag osv. Det har givet anledning til flere nysgerrige spørgsmål omkring det opgør, som jeg mener der foregår mellem det bevidste og ubevidste. 

I Freuds teori var målet for at reducere neuroser, at gøre det ubevidste bevidst. For Jung handlede det om at opnå fuld forståelse af sin egen personlighed (selvet) og dermed leve i accept og balance med det. Jung kaldte processen for individuation og adskiller sig blandt andet fra Freud ved, at have et mere optimistisk syn på det ubevidste, og dermed noget bredere end blot i forhold til psykologiske sygdomme, hvor det hos Jung betragtes som kilde til personlig vækst og selvrealisering. 

I et andet indlæg her på vores hjemmesiden, kan man læse om erfaringer og måden Sensus Partners arbejder med bevidste og ubevidste mønstrer. Det er skrevet af Søren Holmgren og i forlængelse af Sørens velskrevne indlæg, vil jeg komme med nogle personlige erfaringer, der kan give lejlighed for læseren til at fordybe sig i egne handlinger. 

Jeg fremtvinger nogle handlinger som helt klart ville være anderledes, hvis jeg var i selskab med nogen. Altså handlinger hvor jeg føler mig på udebane og som overrasker mig en hel del. Mine tanker stikker af fra det sted jeg normalvis henter mine tanker, som mine handlinger udspringer fra. Følelsen af om jeg, eller det jeg gør, passer ind i den kontekst jeg er i, møder viljen til at udfordre mit selv. Jeg tror på, at rejsen giver mulighed for at gøre indre ro og balance langt mere bevidst, men hvad skal jeg så med al den ro og balance? 

I den gamle græske filosofi med tænkere som Aristoteles, Platon og Sokrates, brugte man et ord for lykke, som er ”Eudaimonia”. Eu betyder god og daimon henviser til den indre stemme, så eudaimonia betyder ”god indre stemme”, hvilket de altså brugte om det menneske, der lever et liv, som er meningsfuldt og i overensstemmelse med ens sande natur og dyder. Vi kan altså forstå, at vejen til et meningsfuldt og lykkeligt liv, handler om balance i sindet, med den gode indre stemme som modtager og afsender af tanker, følelser og handlinger. Som nævnt tidligere står det i kontrast med hedonia, hvilket man kan forstå med at nydelse og tilfredsstillelse ikke er formålet med forståelsen af lykke.

Her følger en kort lille historie om en oplevelse jeg havde her i Genova, som har givet mig stof til eftertanke efterfølgende. 

Min første dag i Genova, blev brugt på at udforske byens historie, stemninger og hvor praktiske gøremål var mest belejligt at få ordnet. 

Image

Anden dag købte jeg en billet til, hvad jeg troede var en koncert, men som viste sig at være et teaterstykke. Nu var billetten købt så jeg tog ud på enden af den meget lange mole, hvor scenen var sat op, og publikum kunne indfinde sig på puder. Det var mørkt og kun lyset på scenen og fra de store krydstogtsskibe i baggrunden lyste op. Eftersom jeg ikke kan italiensk, med undtagelser af et par kvalificeret gæt af betydninger, var de mange og hurtige ord fra skuespilleren ikke til megen nytte, så jeg opgav at forstå stykket, for i stedet at åbne for sanseindtrykkene. Jeg så på publikums reaktioner, mærkede skuespillerens passion og uden tvivl utrolige evne til at tale i længere tid, men også stemningen fra de korte jazzmusikstykker, som to musikere på scenen spillede. Skvulpene som fik molen til at rykke sig og gav høje metalagtige lyde fra sig, men lige der da alting var som det skulle være, lige der var der alligevel noget i stykket som gav mening.

Jeg bliver konfronteret med min indre stemme hele tiden, så meget at det næsten er trættende. Den er ikke altid god, for selvom jeg hverken skader mig selv eller andre, så sår den tvivl og usikkerhed i mine tanker, som betyder at jeg afholder mig fra noget, jeg måske bare skulle springe ud i. Der skal naturligvis være noget jeg helt klart skal holde mig fra, men på dette stadie, er jeg ikke i stand til at balancere mellem mine tanker, følelser og handlinger, hvilket især kommer til udtryk, når min mindre øvede introverte side, får ekstremt meget spilletid. Jung skriver således om, hvordan den ekstroverte ser sin introverte side: 

”Den ekstrovert indstillede kan for det meste ikke få øje på sin subjektive bestemthed, og opfatter den som ubetydelig, ja, han generer sig endda ved den”.

Ifølge Jung er det altså ikke så lille en opgave jeg har stillet mit selv, han skriver videre at netop indstillingerne ekstrovert og introvert er de to mindst udviklende hos mennesker, og det giver god mening, for de påvirker i sandhed hele personligheden. Tænk på hvis det var omvendt, det er jo ligeså stor en opgave, at øve sig i at være selskabelig og vende tanker, følelser og handlinger udad. Ifølge Jung kan det godt lade sig gøre, men det kan være svært at være i:

”En overvejende ekstrovert kan beslutte sig for tidsrum for introversion og at en introvert kan ønske sig at være mere ekstrovert i visse sammenhæng. Blot vil dette være uvant og forekomme besværligt, og i mange tilfælde skal personen overkomme en træghed hos sig selv”.

Opgaven jeg har stillet mig selv handler altså om, at give plads og tid til at lære min introverte side at kende, acceptere at være mere i min indre verden, end jeg nogensinde har været før og derved blive mere bevidst om mit selv. Det vil kaste mig ud i ukendt terræn, men efterhånden bliver jeg mere og mere bevidst og derved handle ud fra egne værdier og potentialer. Det er en del af den proces som Jung kalder individuation, hvor alle aspekter i personligheden, også de ubevidste integreres. Ved at gøre det ubevidste bevidst, kan en person ifølge Jung, opnå en mere fuldstændig og afbalanceret personlighed. 

Ved at skrive om nydelse i sidste indlæg, blev jeg også mere bevidst om, hvor meget nydelse egentlig fylder i mit liv. Endnu et opgør i dette tilfælde mellem begæret og fornuften, hvor begæret viser sig, hver gang jeg bevæger mig i muligheder, lige fra hvad jeg skal spise, til hvor jeg møder nogle mennesker at snakke med. Fornuften sætter værdierne i spil overfor begæret, hvad koster maden, hvad skal jeg snakke med de mennesker om, og hvorvidt jeg virker anmassende eller lignende. Her kommer vi til en central pointe, idet fornuften er det sted hvor etik og dyd hentes fra og er afgørende for de valg jeg træffer. Hos Platon er fornuft den højeste del af sjælen, og ansvarlig for at sikre, at livets aspekter leves i harmonisk balance. Aristoteles mener direkte at den praktiske fornuft (phronesis) er essentiel for et liv med dyd og eudaimonia.

Afslutning

Rejsen er i særdeleshed en rejse, og grunden til at jeg ikke betragter det som ferie er, at jeg oplever det som hårdt arbejde, det at være i den mindre øvede indstilling mere end den øvede og naturlige. Der er et formål med det, for jeg bevæger mig fra et liv med masser af mennesker omkring mig. I mit arbejde som leder har jeg haft masser af dialoger og kreative processer at spejle, lærer og udvikle sammen med kollegaer og medarbejdere. I det nye forventer jeg at skulle arbejde langt mere indefra og ud. Forhåbentlig kommer der masser af mennesker ind i mit arbejdsliv, men der vil i mange tilfælde være brug for, at kunne finde ro og balance i den indre verden når ideer og processer, skal udvikles. Derudover går tiden sin gang og børnene er for længst ikke børn mere, som naturligvis betyder at de om ikke alt for mange år, skal starte deres eget familieliv. Det betyder også at dialogerne om deres liv og hverdag med dem, bliver færre og færre. Det er godt nok mange år, hvor det har haft en kæmpe betydning i mit liv og selvom det både er noget jeg ser frem til, så ser jeg jo også forandringen.

Som jeg tidligere har skrevet, så er forandringer uundgåelige. Det at se frem og vide hvad der mon sker om 2, 5 eller 10 år, kan være svært. Med stor inspiration hos Jung vil jeg sige, at vejen til ro og balance findes hos mig selv, men det kræver at jeg arbejder med mit selv, få udnyttet potentialerne og skabt den personlige vækst og udvikling, som jeg gør ved at gøre det ubevidste bevidst i mit selv.

Ved at have en forståelse og balance i min indre verden, ønsker jeg et meningsfuldt liv, hvor jeg glædes ved det jeg gør, det jeg tænker og det jeg føler. Det kan måske endda føles som eudaimonia. 

Tak for at du lod dig komme med ind i mine tanker og følelser. Jeg håber du har fået noget med dig, for mig var det meget berigende at skrive.