Nydelse

Nyd det! Nyd din mad, i stedet for at sluge den. Husk nu at nyde din rejse, tid, ferie, tur etc. Velkendte bemærkninger vi vel alle har stødt på, hvad enten vi selv siger det, eller får et godt råd med på vejen. Eller hvad med ” Jeg vil helt sikkert nyde det (livet), hvis jeg havde en Ferrari, speedbåd, sommerhus, million osv.”

Jeg er taget afsted på en rejse, hvor nydelse selvfølgelig også er en del af formålet, men når jeg tænker på at jeg skal nyde det, hænger det ikke altid sammen med den forestilling jeg havde om, hvordan det ville være at nyde lige det moment eller den situation. Da jeg er i et område, hvor nydelse i den grad udstilles, så synes det oplagt at forundres over fænomenet nydelse.

Men hvad er egentlig nydelse?

Jeg undrer mig over, om nydelse kan være større eller bedre for nogen end andre. Jeg mener, nyder milliardæren mere sin tid på yachten, end gameren i hans spil, eller korsangeren i en koncert? Ens for alle er, at nydelsen for lige præcis det moment, ikke varer ved, men trangen eller lysten til nydelse, vil stadig være der. Det man drømte om, som ville give en den optimale nydelse, vil forandres ligesom alt andet. Den tyske filosof Friedrich Schiller (1759-1805) har skrevet følgende:

”Dit individ og dit øjebliks behov vil blive revet med af forandringen, og det, som du nu begærer brændende, vil engang blive genstand for din afsky”.

En kort og nedslående beskrivelse af Schiller’s mening om forandringens egenskaber, eller måske nærmere, det som åbenlyst ville udvikle sig til afsky, hvis man og det man begærede ikke forandrede sig.

Handler det i grunden om, at skabe sig den frihed til at kunne nyde, hvad end denne nydelse måtte indebære? Jeg har i mange måneder set frem til at skulle på denne rejse, men har jo også skabt muligheden for det. Allerede nu kan jeg sige, at jeg ikke kommer til at nyde det hele tiden og i alle situationer. Heldigvis sker der forandringer i form af nye steder og nye mennesker, for ikke at tale om min egen forandring, så jeg frygter ikke at komme til at afsky min rejse. Jeg valgte eksempelvis en dag at tage til nabobyen Monaco.

På havnen i Monaco, ligger den ene mastodontiske Yacht efter den anden. Imponerende syn og alle der ligesom jeg, går og betragter disse skibe, tænker formegentlig det samme. Da jeg trods alt begrænser mig til fænomenet nydelse, vil jeg her holde mig fra, at gå dybere ind i drømme eller misundelse om magt, rigdom og berømmelse. Det må blive i den udvidede udgave.

Image

Image

Ekstravagancen er ført helt ud, nydelsen er tænkt ind i alle aspekter. Når den 370 fods yacht ligger til kaj, og byen skal besøges, så kører en Rolls Royce op langs kajen og venter på at de ansatte får klargjort landgang. Alt hvad dette menneske kunne have forstillet sig, at have lyst til at nyde på bilturen, var naturligvis installeret og klargjort. Jeg stillede mig selv det spørgsmål ”hvad nu hvis han ikke ser det som nydelse, men som en selvfølge?”, altså at det på en eller anden måde er blevet hverdag. Hvor mange gange kan man egentlig begejstres over at blive hentet i en Rolls Royce og yachten ligner jo sig selv, trods det tager et par dage at finde rundt. Som tidligere nævnt fra Schiller, så har jo også denne person brug for forandring for ikke at ende med at afsky hans flotte yacht. Hvad skal så få denne person op om morgenen, hvad kan gøres for at opnå nydelse på ny? Ifølge Immanuel Kant (1724-1804), kan man aldrig blive helt tilfreds, men fordi vi pirres af det egentlige formål om anskaffelsen af ære, magt og penge, så motiveres vi af et selvbedrag. Selvbedraget for personen på yachten, kunne måske være at nydelse først rigtig bliver til, når han har en helikopter på sin yacht eller lignende. Det kunne også afspejles i omverden, eller i kollektivet som psykoanalytiker Carl Gustav Jung (1875-1961) mener, får en væsentlig betydning for individet. Det kommer jeg nærmere ind på lidt senere.

I 2007 var fremtidsforskere, psykologer og etnologer overbeviste om, at der med rette kunne tilbygges en terrasse på Marslows velkendte behovspyramide. Terrassen og dermed det 6. behov i pyramiden betegnes ”nydelse”. Der argumenteres for, at flere og flere mennesker bliver mere og mere velhavende, hvilket giver dem muligheden for at koble sig fra trin 4 (behovet for agtelse) og 5 (behovet for selvrealisering) i pyramiden for at sole sig på terrassen, hvor nydelse for nydelsens skyld er kodeordet. I Maslows teori kaldte han trin 4 og 5 for vækstbehov og mente ikke at de kunne mættes. Det vil altså sige, at der for mere end 15 år siden var tegn på, at mennesket kunne mættes af andres anerkendelse, sig selv og sin skaberkræft, for at opnå en højere dimension i livet, behovet for nydelse. På de 15 år er der ikke kommet færre velhavende mennesker til, hvilket min tur til Monaco også afspejler. Jeg kan da også let få øje på, hvordan jeg ville kunne nyde at sejle jorden rundt i en kæmpe yacht og ikke bekymrer mig om noget, men ville jeg mon gøre det 2. gang også?

Ifølge den amerikanske filosof John Dewey (1859-1952), er mennesket skabt med et helt naturligt behov for fremdrift og udvikling. Det baserer sig på grundlæggende erfaringer, som mennesket har udviklet siden oprindelsen. Derfor er det måske ikke overraskende, at mennesket over tid vil udvikle sine behov, i takt med hvad verden og omverdenen kan tilbyde. I en tid hvor nydelse afspejles i rigdom, magt og berømmelse, bliver jeg nysgerrig på, hvorvidt nydelse kun bliver for dem som opnår denne status, eller at dem som ikke opnår det, ikke føler de kan nyde livet.

Dewey’s tænkning trækker på Darwins evolutionsteori, hvor livets udvikling på jorden, kommer af natur og menneskets forandring og udvikling over tid sikrer overlevelse. En anden overbevisning om menneskets oprindelse, findes blandt andet i kristendommen, hvor Gud som bekendt skabte Adam og Eva. Her får nydelse også en betydning, idet Eva spiser af den forbudte frugt. Den handling er symbolsk for nydelse af noget, der er forbudt, og lysten til at gå imod Guds befaling.

Efter de har spist af frugten, bliver Adam og Eva bevidste om deres nøgenhed, hvilket markerer en nyvunden bevidsthed om deres egne lyster og begær. Der er jo det sammenfald at udviklingen og forandringen har en betydning, måske endda en omkostning.

Syndefaldet i Adam og Eva’s tilfælde, hvor de mister uskylden og bortvises fra Edens have og det evige liv. I Darwins teori, vil de mest gunstige egenskaber blive mest almindelige i en population, mens mindre gunstige egenskaber forsvinder. Følger vi Darwin frem til i dag, kan man vel nok sige, at den naturlige selektion er stærkt påvirket af menneskets og derved naturens evne til at sikre overlevelse. Jeg forundres over, hvad er de gunstige egenskaber blevet til og hvilken betydning har de mindre gunstige egenskaber for vores tid og vores fremtid. Jeg ser ofte hvordan individer laver om på sig selv for at passe ind, eller omvendt gør rigtig meget ud af ikke at passe ind. Pointen er, at det afspejler det som i populationen betragtes som gunstigt. Jeg tror, at det jeg forudser som nydelse, også vil betegnes som nydelse hos de fleste andre mennesker, altså er min forestilling om nydelse stærkt påvirket, for ikke at tale om de mange idealbilleder, som konstant rammer min og alle andres bevidsthed.

Populationen har altså en kæmpe indflydelse på, hvordan menneskets udvikling udtager sig og hvad der ender ud med at være gunstigt. Jung skrev tilbage i 1921, hvordan vores individualkultur ikke har fuldt med den kollektive kultur. Ifølge Jung, er den kollektive kultur kommet så langt på bekostning af indivualkulturen, han skriver:

”Der findes i dag en dyb kløft mellem hvad mennesket er, og hvad mennesket forstiller sig at være, altså mellem hvad han er som individ og hvad han repræsenterer som kollektiv væsen”.

Jung mente, at overklassen havde gode vilkår for tilfredsstillelse og livsglæde (jeg tillader mig at tilføje nydelse), som kun udviklingen af de individuelle værdier kan give, men det er ved at undertrykke et flertal af de mindre begunstiget. Undertrykkelse kan i vores tid nok nærmere betegnes som det ”almindelige” folks misundelse og overbevisning om status og magt. Jeg var kun en blandt mange, der på havnen i Monaco gik med store øjne og et diskret smil på læben.

Når vi nu er ved Jung, kunne man foranledig sig til at tro, at de ekstroverte (ydre verden) derved har en fordel, frem for introverte (indre verden), eftersom de umiddelbart trives bedre i kollektivet. Det er dog ikke tilfældet, fordi ingen kultur er endelig, da den altid vil trække mest til den ene eller anden side. Ifølge Jung betyder det, at det skifter mellem ekstroverteret, hvor vægten ligger på objektet og relationerne, snart efter introverteret med fokus på individet og relationerne til ideen. Det vil dermed sige, at udviklingen og altså behovet for nydelse, afspejles i den kollektive kultur, som så enten er ekstrovereteret eller introverteret afhængig af kontekst og miljø. Er man så begunstiget i den ekstroverteret kultur, men skal begå sig i en introvereteret kultur, så er man mere udfordret end den introverte. I et forsøg på at simplificere det lidt, vil jeg mene at pointen er, som han skriver, at livsglæde og nydelse findes i individualudviklingen, eller med andre ord, udviklingen af selvet og dets potentialer. Det bevidste kollektive væsen balancerer udviklingen mellem individualkultur og kollektiv kultur.

Afslutning

Nydelse er alle forundt, men hvordan ved vi om det er vores selvbedrag, eller vores kollektiv væsen der fører an mod det uendelige og derved fanget i et forsøg på at overgå sig selv, i frygten for at blive sig selv, som Kirkegaard nok så flot ville sige det. Det er jo netop hos individet og i selvet at nydelse har sin berettigelse og ikke placeret i tanken eller drømmene hos andre.

I dag ser vi jagten på det uendelige alle steder, ungdomskulturen, musikbranchen, sportsverden, offentlige og private organisationer, ledere, ansatte etc. Behovet for nydelse fremtvinger alle mulige tiltag om forandring og udvikling til det bedre og større. Forandring og udvikling kan vi ikke bremse, det er naturlov, om vi vil det eller ej, men de bør og kan være bæredygtig, det handler altså om, at balancere mellem udvikling af individual- og kollektivkulturen, for derved kan meningen om behovet for nydelsen findes.

Tak for at læse med, jeg håber du enten undervejs, eller herefter får lejlighed til at reflektere eller sågar filosofere videre over nogle af mine forundringer.